Terapibassin for varmt og fugtigt?
- Startside
- Artikler
- Affugtning og regulering af fugt
- Terapibassin for varmt og fugtigt?
Fysisk aktivitet i varmt vand er godt for personer, der lider af gigtproblemer. Men hvis terapibassinrummet ikke er udstyret med den rigtige affugter til bassinet, kan driftsomkostningerne være for høje, bygningerne kan tage skade, og behandlere og brugere vil føle sig utilpasse, mens de befinder sig i rummet.
I Århus finder vi et smukt beliggende behandlingscenter til mennesker med muskuloskeletalelidelser. Centeret drives af Dansk Gigtforening men tager imod mange slags patienter, f.eks. personer, der har behov for træning eller rehabilitering efter en operation.
Træningen foregår i veludstyrede træningslokaler og i et 11 m2 varmtvandsbassin. Træning i varmt vand er især godt for personer med ledsmerter, fordi varmen lindrer smerterne og gør leddene mere smidige.
Hvert år bruger ca. 2.000 patienter varmtvandsbassinet. "Vandets temperatur holdes på 33,4 °C, og på grund af de store vinduespartier er rummet nogle gange meget varmt og fugtigt," siger servicetekniker Gert Dahl Hansen. "Det er meget ubehageligt for terapeuterne og plejepersonalet, der føler ubehag, når det er for varmt og fugtigt."
Bedre indeklima og store besparelser:
For at løse disse problemer kontaktede centeret rådgivende ingeniør Viggo Madsen. De fandt hurtigt ud af, at den 20-årige affugter ikke længere kunne klare opgaven, selvom den kørte konstant. Løsningen var en CDP 125-svømmebadsaffugter fra Dantherm.
"Den nye affugter til bassinet starter og stopper automatisk alt efter hvor meget fugt, der er i luften," fortæller servicetekniker Jørn Olin." "Det har allerede resulteret i energibesparelser på ca. 12 %, og indeklimaet i rummet er forbedret betydeligt. Desuden er støjniveauet meget lavere end med den gamle affugter." Sammen med den nye affugter installerede de også solfiltre på vinduerne. De to serviceteknikere fortæller desuden, at disse nye skridt har sænket temperaturen nok til, at det er behageligt at være i træningscentret selv på varme sommerdage.
"Med CDP 125 har vi opnået markante forbedringer i alle henseender," fortsætter Jørn Olin, inden han kommer med sin endelige kommentar: "Så jeg anbefaler en Dantherm-løsning, hvis du oplever fugtproblemer i dit indendørs poolområde."
Fakta om svømmebadsaffugter CDP 125:
- Varmegalvaniserede dobbeltpaneler med 50 mm isolering
- Alle udvendige og indvendige dele af kabinettet er pulverlakerede
- Adgang til inspektion kan flyttes til modsatte side
- Friskluftindtag kan tilvælges
- Vandkølet kondensator kan tilvælges
- Vandvarmeflade kan tilvælges
- Vægmonteret eller gulvmonteret
Relaterede produkter
Udvalgte artikler
Svømmebadsaffugtere til swimmingpools i udlejningsboliger
44 siders ekspertråd om at holde luften i indendørs swimmingpoolområder sund og behagelig
Sådan opnår du det rette fugtighedsniveau
Brug for hjælp til at vælge den rigtige løsning? Vores team på over 100 eksperter i klimastyring kan hjælpe dig.
Du kan også kontakte os eller deltage i diskussionen på vores sociale medier. Besøg vores LinkedIn-side.