Sådan beregnes affugtningskapaciteten

Det kan være en udfordring at beregne den korrekte størrelse på en luftaffugter. Luftfugtigheden påvirker både mennesker, elektronisk udstyr, maskiner og forskellige materialer i rummet. Nedenstående tabel med RL-værdier viser, hvornår de forskellige negative virkninger af overskydende vandindhold i luften bliver problematiske. Bemærk, at de anførte værdier kun er vejledende, da der er situationer, hvor endnu lavere RL-værdier kan forårsage problemer. Du bør f.eks. holde RL-værdien under 40 %, når store, kolde overflader er involveret.

I alle tilfælde med konstant høje niveauer af relativ luftfugtighed, anbefaler vi at identificere problemets grundlæggende årsag i stedet for blot at afhjælpe symptomerne. Ofte vil du finde måder, hvorpå du kan reducere eller endda eliminere problemet, før du anvender mekanisk affugtning.

Som vist i artiklen "Teorien bag affugtning" er Mollier-hx-diagrammet et vigtigt værktøj til bestemmelse af den ønskede temperatur og RL-værdi for et rum eller en bygning. Men du skal overveje flere parametre, før du beregner den nødvendige affugtningskapacitet og vælger den rigtige affugter til opgaven.

Meteorologiske data

Først skal du have fat i nogle generelle meteorologiske oplysninger for dit geografiske område. Temperatur- og RL-værdier er forskellige fra område til område, og de varierer også en del i løbet af året. Der findes statistikker for de fleste geografiske områder, der kan indhentes lokalt (nedenstående tabel viser, hvor meget de udendørs forhold svinger i løbet af et år i Danmark). For at sikre tilstrækkelig kapacitet skal der altid anvendes worst case-tal for vandindhold (juliniveau for Danmark).

Bemærk, at selv med en høj RL-værdi i en kold vintermåned er luftens vandindhold relativt lavt, hvorimod de varme sommermåneder normalt er worst case-scenarier med en relativt lav RL-værdi og et højt vandindhold, fordi den varme luft indeholder mere vand.

Rummets størrelse

Rummets eller bygningens størrelse er en indirekte faktor, da mængden af vand i luften afgør den nødvendige affugtningskapacitet. Derfor skal du beregne rummets volumen i kubikmeter for at bestemme, hvor meget luft det indeholder.

Luftskifte

Luftskiftet, n, er meget vigtigt, da udeluften påvirker både temperatur- og RL-værdierne i rummet. Forskning har vist, at de fleste problemer med for højt vandindhold i luften skyldes problemer med luftskiftet.

Du skal fastslå eller anslå, hvor mange gange luften i rummet skiftes pr. time. Denne ventilation kan forekomme naturligt, fordi rummet ikke er helt tæt, eller det kan ske via mekanisk ventilation og gennem døre eller vinduer, der åbnes regelmæssigt.

Det ekstra vandindhold, som luftskiftet tilfører rummet, måles i kg vand/time og beregnes ved hjælp af denne formel: W(ventilation) = ρ * V * n * (x₁-x₂).

W = g vand/time
ρ = lufttæthed (kg/m³) = den almindeligt anvendte værdi er ca. 1,2 kg/m³ ved 15-25 °C"
V = rumvolumen (m³)
n = luftskifte i rummet (time -1)
x₁= vandindhold i udeluften (worst case) (g vand/kg luft)
x₂= vandindhold i indeluften ved den ønskede RL-værdi (g vand/kg luft)

Andre kilder

Til sidst skal du bestemme luftfugtigheden fra mennesker, processer, produkter og andre kilder.

Ikke alle kilder kan anvendes i alle tilfælde, men den generelle formel er: W(total) = W(mennesker) + W(proces) + W(produkter) + W(ventilation)

W(mennesker): Vandindhold fra mennesker, der sveder. (Se tabel 5)
W(proces): Vandindhold fra aktiviteter og processer i rummet, dvs. produktion, madlavning, vask osv. samt fra åbne vandoverflader i vandværker, produktionsanlæg osv. Disse værdier kan variere en del og skal fastlægges i hvert enkelt tilfælde.
W(produkter): Vandindhold, der skyldes, at varer og produkter tørrer inde i rummet. Ofte kan I få information om denne værdi fra leverandøren
W(ventilation): Vandindhold fra luftskiftet, hvor udeluften kommer ind i rummet.

Vær opmærksom

Normalt udløser en temperaturstigning en stigning i den relative luftfugtighed, hvilket gør det muligt for affugteren at udtørre rummet hurtigere. Men pas på ikke at øge temperaturen for hurtigt. For høje temperaturer kan udtørre trælofter, vægge eller gulve for meget og få dem til at revne. Og en hurtigt forhøjet temperatur kan fange fugten inde i bygningskonstruktionen.

Etablering af et godt indeklima

Den største bekymring, når der skal skabes et behageligt indeklima, er at sikre et tilstrækkeligt luftskifte. Generelt anbefales et luftskifte på 0,5 pr. time for at give tilstrækkelig tilførsel af frisk luft, men i rum med mange personer kan det være nødvendigt at øge luftskiftet.

En lige så vigtig faktor er den relative luftfugtighed i rummet. Mange mennesker er allergiske over for støvmider, svamp og skimmelsporer. Disse mikroorganismer trives i fugtig luft, men de kan ikke overleve i relativt tør luft. Derfor bør du opretholde en RL-værdi på under 45 % for at sikre et sundt indeklima.

Generelt vil et luftskifte på 0,5 pr. time sikre en lav RL-værdi, men som vi allerede har set, afhænger det af en række faktorer.

Beskyt varer og materialer

Fugtproblemer i forbindelse med opbevaring og beskyttelse af varer og materialer er typisk et spørgsmål om at sikre, at RL-værdien aldrig overstiger et forudbestemt niveau. Normalt er rummet et lager eller en lagerbygning.

Kvaliteten af sådanne opbevaringsrum varierer betydeligt. Ofte er de enten godt forseglet fra udeluften eller dårligt isoleret. I begge tilfælde er luftskiftet en vigtig værdi. Nedenstående tabel illustrerer forskellen i luftskifte i forskellige rum afhængigt af isoleringens kvalitet.

Luftskiftet er dog ikke den eneste parameter, der skal tages højde for. Igen skal man tage højde for fugtbidraget fra mennesker, udeluft, varer og eventuelle arbejdsprocesser inde i opbevaringsrummet.